Episodes

Friday May 08, 2020
Friday May 08, 2020
Den 21 marts var chefstrateg i Nordea, Andreas Steno, på besøg i Lukket Land, og erklærede da, at han aldrig havde oplevet noget lignende end den nedtur, som verden da oplevede.
Men meget er sket siden da, så hvordan ser den danske og internationale økonomi ud nu? Hvad med aktiemarkedet, huspriserne, inflationen og fremtiden for dansk økonomi? Hvad sker der egentlig i de sydeuropæiske lande som det i forvejen kriseramte Grækenland og hvordan er udsigterne for den amerikanske økonomi?
Og hvad med den svenske økonomi, som mange i den offentlige debat mener klarer krisen bedre end mange andre lande grund af den mindre nedlukning?
-
STØT LUKKET LAND: Programmet er og forbliver gratis. Men hvis du værdsætter udsendelserne, vil jeg til gengæld sætte stor pris på din støtte. Du kan donere et valgfrit beløb pr. episode eller månedligt.

Wednesday May 06, 2020
Immunolog: Det ved vi om covid-19, dens opståen, immunitet og effekt på menneskekroppen
Wednesday May 06, 2020
Wednesday May 06, 2020
Dagens gæst er læge og postdoc i klinisk immunologi ved Odense Universitetshospital, Mike Barnkop, der ved en hel del om covid og dens effekter, for han har fulgt pandemien intenst både professionelt og som iagttager af de politiske tiltag, der skal bekæmpe virussen.
Vi dykker dybt ned i coronavirussernes historie og ser nærmere på, hvorfor covid-19 rammer ældre så markant hårdere end yngre, om folk bliver immune - og hvor længe - hvordan virussen påvirker kroppen og immunsystemet hos både mildt og hårdt ramte patienter, og hvilke effekter, man har observeret, den kan have. Og kan virussen egentlig være skabt i et kinesisk laboratorium og ikke ved et uheldigt sammetræf på et madmarked - og altså hvad pokker er der i øvrigt med de der flagermus og coronavirusser?
-
STØT LUKKET LAND: Programmet er og forbliver gratis. Men hvis du værdsætter udsendelserne, vil jeg til gengæld sætte stor pris på din støtte. Du kan donere et valgfrit beløb pr. episode eller et engangebeløb via MobilePay på 21732657.

Monday May 04, 2020
Monday May 04, 2020
Torben Steno og Hassan Preisler har årevis arbejdet som freelancere, musikere, manuskriptforfattere, skuespillere, studieværter og meget andet overalt i kultur- og mediebranchen. Og så er de Mikkel Anderssons tidligere kolleger fra hedengangne Radio24syv, hvorfra deres respektive programmer, Det Næste Kapitel og Cordua og Steno, er draget i eksil forskellige steder i Det Berlingske Officin. De besøger Lukket Land til en snak om, hvordan covidkrisen og nedlukningen har påvirket både dem selv og dansk kulturliv mere generelt, politisk korrekthed og konformitetet i det danske kulturmiljø, om digital kulturformidling kan noget, og hvad ligheden mellem 24syv-medarbejdere og Ungdomshus-aktivister egentlig er.
-
STØT LUKKET LAND: Programmet er og forbliver gratis. Men hvis du værdsætter udsendelserne, vil jeg til gengæld sætte stor pris på din støtte. Du kan donere et valgfrit beløb pr. episode eller et engangebeløb via MobilePay på 21732657.

Saturday May 02, 2020
Lektor i statskundskab og offentlig forvaltning: Danmark har ingen covid-strategi
Saturday May 02, 2020
Saturday May 02, 2020
Smittetrykket stiger i Danmark, så hvad er den danske strategi egentlig, lige nu? Og hvor ambitiøse er de nylige tiltag i forhold til test og kontaktsporing egentlig? Og hvordan kan det være, at mens tænketanke i USA, Tyskland og Norge sprøjter planer ud, synes der at være en rungende tavshed i Danmark.
Alt det spørger jeg dagens gæst, Martin Vinæs Larsen, om. Han er lektor i Statskundskab og offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet og har fulgt udviklingen i særlig testberedskabet og den danske smittebekæmpelse intenst.
Han mener, at vi i sygdomsbekæmpelsen også betaler prisen for et meget stærkt finansministerie.
Alt det og en hel del mere i dagens Lukket Land.
-
STØT LUKKET LAND: Programmet er og forbliver gratis. Men hvis du værdsætter udsendelserne, vil jeg til gengæld sætte stor pris på din støtte. Du kan donere et valgfrit beløb pr. episode eller et engangebeløb via MobilePay på 21732657.

Thursday Apr 30, 2020
Thursday Apr 30, 2020
Pelle Dragsted er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten. Og hvordan mener han, at regeringen har håndteret krisen? Hvad med hjælpepakkerne - og kapitalismen generelt? Synger den på sidste vers? Hvad med statsligt medejerskab til virksomheder, der får støtte - er det rimeligt, når det i mange tilfælde er politikerne har gjort det umuligt for dem at drive forretning?
Og hvorfor er nogle af de eneste konkrete forslag til bedre smittereducering og -kontrol i form af eksempelvis randomiserede tests befolkning og kvalitetssikring af antistoftests kommet fra Enhedslisten?
-
STØT LUKKET LAND: Programmet er og forbliver gratis. Men hvis du værdsætter udsendelserne, vil jeg til gengæld sætte stor pris på din støtte. Du kan donere et valgfrit beløb pr. episode eller et engangebeløb via MobilePay på 21732657.

Tuesday Apr 28, 2020
Henrik Dahl: Økonomismen har smadret vores kriseberedskab
Tuesday Apr 28, 2020
Tuesday Apr 28, 2020
“Selvfølgelig kan Danmark ikke teste for noget som helst, når der ikke er nogen infrastruktur. Det er klart som dagen. Og det havde jeg hellere hørt end alle mulige nølende forklaringer om, at det ikke er nødvendigt og at lige om lidt sker der en hel masse.”
Det mener sociolog og folketingsmedlem for Liberal Alliance, Henrik Dahl, som i dagens program forklarer hvorfor han mener, at “økonomismen” har gjort det umuligt, at forholde sig til covidepidemien. Derudover taler vi om, hvordan de klassiske borgerlige dyder har det under krisen, og hvorfor Danmark ikke får udarbejdet de grundige rapporter at tage beslutninger på baggrund af, som man eksempelvis ser i Tyskland og Norge.
-
STØT LUKKET LAND: Programmet er og forbliver gratis. Men hvis du værdsætter udsendelserne, vil jeg til gengæld sætte stor pris på din støtte. Du kan donere et valgfrit beløb pr. episode eller et engangebeløb via MobilePay på 21732657.

Sunday Apr 26, 2020
Sunday Apr 26, 2020
Forskellen mellem Danmark og Sverige synes større end nogensinde. Men er de det? Det spørger jeg Niels Paarup-Petersen om i dagens program. Han kender begge lande indgående. Han er nemligt født og opvokset i Vojens, i dag bosat i Malmø og medlem af det svenske parlament, Riksdagen, for Centerpartiet.
Og selvom dødstallene desværre vokser markant hurtigere og mere på den anden side af Øresund, kan man så entydigt udlægge det som udtryk for, man at danskerne valgt en bedre strategi? Og hvorfor er situationen så forskellig i forhold til, at politikerne retter sig efter eksperternes anbefalinger? Hvilke økonomiske tiltag har man taget i Sverige for at kompensere for krisen? Og hvad med mediernes dækning - hvordan adskiller den sig fra den danske? Og hvad med forestillingen om Forbudssverige - er den endelig aflivet nu?
-
STØT LUKKET LAND: Programmet er og forbliver gratis. Men hvis du værdsætter udsendelserne, vil jeg til gengæld sætte stor pris på din støtte. Du kan donere et valgfrit beløb pr. episode eller månedligt.

Friday Apr 24, 2020
Søren Villemoes: Jeg har lyst til at rose de danske sundhedsmyndigheder
Friday Apr 24, 2020
Friday Apr 24, 2020
Søren Villemoes er journalist og debatredaktør på Weekendavisen samt en af dem, der har fulgt og dækket coronaudviklingen mest intenst, og kommenterer den jævnligt i Lukket Land - senest for godt to uger siden.
Og meget er sket siden. Dengang var det mildest talt noget uklart, hvad den danske strategi egentlig gik ud på. Men er det blevet mere klart, og hvordan ser situationen ud for indeværende? Villemoes har set nærmere på en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, der beskriver en række tiltag, og det vender vi sidst i programmet.
Og efterhånden vælter det ind med forskningsresultater, der kan gøre os klogere på, hvor alvorlig Covid-19 egentlig er. Så hvad peger evidensen på, at dødeligheden er for indeværende - er det, som nogle synes at tro, en slem omgang influenza - eller noget markant værre? Hvad indikerer de helt nye tal fra omfattende undersøgelser i New York, der blev annonceret torsdag aften?
Hvad med situationen på den anden side af Øresund - hos svenskerne? Er de på vej mod den flokimmunitet, som så mange taler om, eller det er det et blålys? Og hvad sker der i forhold til tilbagetrukne undersøgelser og markante fejl i modelberegninger?
-
STØT LUKKET LAND: Programmet er og forbliver gratis. Men hvis du værdsætter udsendelserne, vil jeg til gengæld sætte stor pris på din støtte. Du kan donere et valgfrit beløb pr. episode eller månedligt.

Wednesday Apr 22, 2020
Svensk nationaløkonom: Den svenske strategi kan blive dyrere end nedlukning
Wednesday Apr 22, 2020
Wednesday Apr 22, 2020
Sverige har valgt at gribe coronasmitten radikalt anderledes an. Det fortæller dagens gæst, Tino Sanandaji, om. Han er ph.d. fra University of Chicago, svensker, bosat i Stockholm, nationaløkonom samt forsker ved EHFF, og han har fulgt virussens udvikling, både i Sverige og internationalt, intenst.
I dagens program fortæller Tino Sanandaji, hvorfor det er et stort problem at der er et enormt efterslæb i regestringen af døde i Sverige, hvorfor han er skeptisk overfor den svenske strategi samt påstande om af flokimmuniteten er lige om hjørnet og at antallet af smittede svenskere skulle være 99 gange højere end det kendte (i programmet, der blev optaget tirsdag, kritiserer Sanandaji blandt andet er bloddonorstudie, der siden er trukket tilbage).
Derudover giver han sit bud på, hvorfor svenske politikere ikke har sat sig igennem overfor sundhedsmyndighederne, som det er sket i Danmark, samt hvorfor, der, efter hans mening, er en reel risiko for, at regningen for corona bliver større i Sverige end i de lande, der har lukket mere ned.
Interviewet er på engelsk.
-
STØT LUKKET LAND: Programmet er og forbliver gratis. Men hvis du værdsætter udsendelserne, vil jeg til gengæld sætte stor pris på din støtte. Du kan donere et valgfrit beløb pr. episode eller månedligt.

Monday Apr 20, 2020
Monday Apr 20, 2020
Ph.d. i statskundskab Rasmus Fonnesbæk Andersen opholdt sig indtil for en måned siden i Senegal, hvor han arbejdede som konsulent for landets regering, og arbejder nu med at støtte de vestafrikanske ‘emergency operations centers’, der styrer regeringernes bekæmpelse af virussen.
Hvad betyder Afrikas unge befolkning for bekæmpelse af virussen, og kan erfaringerne med bekæmpelse af malaria, ebola og tuberkulose bruges til noget? Hvad med hygiejnen, er rådene om afspritning og at blive hjemme mulige i lande, hvor mange bor i tætbefolkede byområder uden adgang til gode sanitære forhold? Og vil konsekvenserne af et økonomisk kollaps kunne blive værre end selve virussen for nogle af kontinentets skrøbelige økonomier? Og hvad med Kina, der har gjort en stor indsats for at gøre sin indflydelse gældende i Afrika - er det en gylden mulighed for dem?
Og så fortæller Rasmus Fonnesbæk Andersen også, hvorfor han følte sig mere tryg ved den måde, myndighederne i Senegal bekæmpede smitten på end det, han oplevede, da han vendte tilbage til Danmark.